Daniel Thaagaard Andreasen

Daniel Thaagaard Andreasen, 32 år, uddannet astronom i 2013, ph.d. fra Porto i Portugal i 2017, ansat på Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA) ved Aarhus Universitetshospital som henholdsvis softwareudvikler og bioinformatiker med fokus på genetik i forhold til kræftpatienter.

Indsigt i andre faggrupper 

Daniel Thaagaard Andreasen er som astronom på udebane blandt læger og farmaceuter på sit masterhold, men har til gengæld hjemmebanefordel, hvad teknik og naturvidenskab angår. Han bliver med uddannelsen mere fortrolig med andre faggrupper og -områder i hospitalsverdenen, hvor han arbejder som softwareudvikler og bioinformatiker.

For Daniel Thaagaard Andreasen er hospitalsverdenen stadig ny, og det er en af grundene til, at han søgte ind på masteruddannelsen i personlig medicin.

"Det er en mulighed for mig til at få området bedre op under neglene og få bedre styr på, hvad man kan og ikke kan med den genetik, som jeg arbejder med på min afdeling. Og jeg kan love for, at jeg er den eneste astronom på holdet", fortæller han.

Hans arbejdsplads betaler for hans deltagelse på studiet samt transportudgifterne, ligesom der er aftalt frihed til den del af undervisningen, der ligger i arbejdstiden, mens lektier, opgaver og eksamensforberedelse går fra hans fritid.

"Arbejdsbelastningen er foreløbig fin. Jeg har dog aldrig været god til at læse lektier, men jeg er til gengæld god til at høre efter og følge med i undervisningen. Jeg er nok en af dem, der har størst frihed i forhold til mit arbejde, fordi jeg ikke arbejder i klinik og skal se patienter på faste tidspunkter. Pensum er til at overskue, og jeg kan måske godt savne nogle lærebøger, men kan også godt se, at det er svært at finde nogle, alle ville få noget ud af".

Faglighederne spænder nemlig vidt på hans masterhold.

"Der er mange dygtige fagfolk på holdet med stor erfaring fra deres områder, så det giver nogle virkeligt gode og interessante diskussioner undervejs. Jeg får meget ud af alene at følge med i de samtaler, vi har med hinanden og underviserne, og ingen er bange for at tage hul på en debat".

Øvelse i kommunikation

Holdet begyndte som det første i september 2021, så Daniel Thaagaard Andreasen kan endnu ikke vurdere, hvor meget han kommer til at kunne bruge direkte i sit job. 

"Foreløbigt er pensum til at gå til, og stoffet spænder meget vidt, så vi bliver ikke eksperter. Vi danner os et overblik over, hvad personlig medicin omfatter, og får ikke mindst et netværk på området. På den måde får vi indblik i, hvor vi kan søge mere viden, hvis der er områder vi vil fordybe os yderligere i".

Selv er han på udebane på det lægefaglige område, men helt på hjemmebane hvad det tekniske og naturvidenskabelige angår.

"Så studiet er også en god øvelse i at tale sammen på tværs af faggrupper".

Efter Daniel Thaagaard Andreasens opfattelse er der ikke et facit for masteruddannelsen eller noget bestemt slutprodukt, når mastereksamen er i hus i 2023.

"I mine øjne handler det om, at vi hver især skal blive bedre til det, vi allerede laver, med relation til personlig medicin. Det handler om at kunne tage forskningen, når den er klar, og bruge den i den kliniske behandling. Man kan sige, det er et spørgsmål om at kunne finde frem til at give det bedst mulige svar ud fra den enkelte patients konkrete situation".

Alle skal være med

Blandt udfordringerne på masteruddannelsen i personlig medicin er ifølge Daniel Thaagaard Andreasen, at undervisningen foregår på fem forskellige universiteter, og at også de medstuderende er spredt over hele landet, når der skal dannes grupper og laves gruppearbejde. Også undervisningsformen er meget anderledes end han tidligere har oplevet, men på den gode måde.

"Holdundervisningen er meget forskellig fra traditionel auditorieundervisning. Ind imellem mærker man næsten ikke, at man er i en undervisningssituation, for underviserne bliver hurtigt afbrudt, hvis nogen sidder med en undren eller et spørgsmål. Og så er vi hurtigt i gang med en diskussion med forskellige faglige udgangspunkter", forklarer ham.

 "For mig er det lige, som det skal være. Det giver os indsigt i hinandens fagområder og lærer os, hvordan vi kan kommunikere på tværs af faggrænser. Jeg er nok en af dem, der stiller mange dumme spørgsmål, men vi tager godt imod hinanden og viser hensyn til vores forskellige udgangspunkter. Det er der både en stor tryghed og gensidig respekt i. Alle har en interesse i, at alle er med og ved, hvad der bliver talt om".

Interview fra december 2021.